Honduras og Renacer

Et fattigt og svigtet land men med håb

Tidligere var landet befolket af Maya indianerne. Idag er størtedelen af befolkningen “mestizos”, et begreb der bliver brugt om folk af blandet infødt amerindiansk og europæisk oprindelse.  Det er et land der gang på gang er blevet udnyttet og derefter ladt i stikken, først af spanierne, og senere bl.a. af amerikanske og europæiske frugtkompanier, deraf udtrykket bananrepublik.

Idag er der demokrati, og landet arbejder på at løse nogle af de store problemer som fattigdom og kriminalitet. Men det er ikke en nem kamp. Der er stadig mange analfabeter, gennemsnitsalderen er på ca. 19 år, pga. de mange børn, arbejdsløsheden ligger på ca. 27%, lønningerne er lave og ca. halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Selvom hovedstadens midte er mere eller mindre rydet for gadebørn betyder det ikke at de ikke er der – men bare at bl.a politiet har jaget dem væk. Det hænder stadig at gadebørn bliver skudt af politiet eller private sikkerhedsvagter, uden retsforfølgelse. Som gadebarn i Honduras har man ikke mange muligheder, og fremtiden ser sort ud. De fleste er tvunget til at stjæle eller prostituere sig. Men nogle af børnene får en ny chance.

Honduras er et land i det nordlige Mellemamerika som mod nord grænser op til Guatemala, mod sydvest til El Salvador, mod syd til Nicaragua, mod vest ligger Stillehavet.

Renacer

Renacer er et børnehjem for 60 børn. Børnehjemmet har givet børnene en chancen for at få en fremtid og et håb, væk fra slummens fattigdom eller livet på gaden.

Med den svenske missionær Elisabeth Johansson ved roret, har Renacer (”at fødes på ny”) siden 1984 arbejdet med udsatte børn. Visionen er at give børnene et hjem, skolegang og en sund kristen opvækst, hvor Renacer børnenes fysiske og psykiske behov bliver mødt. Renacer ligger oppe i bjergene i landsbyen Cofradia langt fra hovedstadens sociale nød. Hjemmet har egen skole og landbrug, og der er masse af plads, hvor børnene kan leve trygt og frit.